Nomineret til ÅRETS BEDSTE TEAMBUILDING-LEVERANDØR

DKsejlsport er stolte af at kunne fortælle, at vi er blevet nomineret til titlen som “Årets bedste teambuilding-leverandør” til årets Møde & Event messe. Det er en stor anerkendelse af vores mangeårige arbejde, som vi er utroligt glade for.

BEDSTE-TEAMBUILDING-LEVERANDØR

 

Vi er kommet i sint selskab med CoastZone og Humanic Group, som er 2 af de helt store spillere i branchen. Og selvom vi er ydmyge er vi klar til at give alt hvad vi har, for at vinde titlen. Du kan stemme på os her..

Stor tak til instruktører og kunder

Herfra skal der lyde en stor tak til alle vores dygtige instruktører. Det er dem der giver kunderne oplevelserne og formidler deres viden, så helt almindelige mennesker kan sejle kapsejlads, efter blot få timer på vandet.

Men også kunderne skal have en stor tak. Det er jer der har givet os den positive omtale, som har bragt os i spil til nomineringen. Den omtale er uvurderlig.