Ofte stillede spørgsmål

Bliver man søsyg?

Alle kan blive søsyge, men vi har aldrig oplevet det blandt vores kursister. Hver deltager har en specifik opgave, der skal løses på båden. Elementet er nyt, koncentrationen er i top. Populært sagt, er der ikke ”tid” til at blive søsyg.

 

Skal jeg have sejlererfaring?

Nej bestemt ikke. Langt de fleste deltagere har aldrig været på en sejlbåd før. Vi starter ud på et niveau, hvor alle kan være med. 

 

Kan alle deltage?

Alle kan deltage.

Ung – gammel, tyk – tynd, højrehåndet – venstrehåndet, fit for fight – små skavanker. Der er brug for alle mand om bord, med hver deres kompetencer. Har du en dårlig ryg, arm, ben, er gravid eller andet, så tages der hensyn og du får en opgave på båden som fx ikke er fysisk krævende. 

 

Bliver man våd?

Alle deltagere kan frit benytte vores helt nye sejlertøj, købt i 2017. Det holder evt. regn og skumsprøjt ude.

 

Fodtøj?

Vi anbefaler almindelige udendørs sko. Fx løbesko, vandresko eller gummistøvler.

 

Hvad hvis jeg falder i vandet?

En sjælden gang sker det, at en deltager falder i vandet. I så fald bliver personen samlet op af sejlbåden, eller den gummibåd der følger sejladsen på vandet.

 

Er det farligt?

Det er ikke farligt at deltage i et virksomhedsarrangement med DKsejlsport som arrangør. Ligesom i trafikken skal man tænke sig om, inden man tager på vandet. På hver båd er der en af DKsejlsports uddannede instruktører. Sikkerheden har altid første prioritet!

 

Bliver jeg afhængig?

Ja, det er ofte set at deltagerne ved et DKsejlsport arrangement, simpelthen ikke kan få nok. Er vi allerede færdig? Hvornår kan vi komme igen? Der er eksempler, hvor kursister efterfølgende har taget duelighedsbevis i den lokale sejlklub og erhvervet sig en sejlbåd.